Hvad de drenge dog finder på. Ham her skal nok bliver til noget, med den optimisme han lægger for dagen.

Jeg havde i lang til haft lyst til at besøge Lysingsbadet Västervik Resort. På en tur til Sverige kunne det passe, og jeg glædede mig.

Jeg have en forventning om en topmoderne campingplads og faciliteter af højeste standard. Men hvor blev jeg skuffet.

Da vi ankom og spurgte om en plads i receptionen, kom spørgsmålet om vi havde en reservation – hvilket vi ikke havde. "Jamen, så kan I få plads her", blev der sagt peget på et kort.

Alt i alt lød det jo meget godt. Men da vi kom frem til pladsen, blev vi noget så skuffede. Pladsen var lille og skrå, og toiletbygningen var en ”container” med ældgamle installationer, og der var desuden møgbeskidt. Faktisk vil jeg tro, at der ikke findes noget af tilsvarende dårlig standard i hele Danmark!

Desuden var standpladsen i det absolut fjerneste hjørne af hele pladsen. Så der var meeget langt til alt, undtagen ”containeren”.

Lysingsbadet er en meget stor campingplads. Den er opdelt i flere forskellige områder med hver sin servicebygning. Nogle af servicebygningerne er nye og topmoderne. Der er også et stort og flot udendørs badeland. For mig var det mest spændende muligheden for at gå en tur ud i skærgården. En række småøer er forbundet med broer, og man kan faktisk komme rigtig langt ud i skærgården – en fantastisk og meget flot oplevelse.

Hvordan Lysingsbadet kan have 5 stjerner er mig en gåde. Der er klart områder på pladsen, som fortjener 5 stjerner. Men der er også områder, hvor 1 stjerne var mere passende. Hvordan man som campist skal finde campingpladser ud fra et stjernesystem (eller anden klassefikation), når stjernerne kun gælder nogle dele af pladesen forkommer mig umulig. Jeg finder det både frækt og uforskammet og rigtig dårlig forretning.

Hvorfor vi blev henvist til container-prærien ved jeg ikke, men set i bakspejlet må det have været på grund af den manglende reservation. Det virkede som om, at de var total ligeglade med deres strøgkunder. Det skal siges, at der var ledige standpladser i den pæne afdeling, mens vi boede på pladsen. Det siger sig selv, at vi betalte det samme som på den "rigtige" og pæne campingplads.

Selve indkørslen til pladsen er et kapitel for sig selv. Den er meget smal og huset, man skal forbi, har et udhæng i den helt rigtig højde til at tage øverste hjørne på campingvognen. Jeg opdagede det faktisk ikke, da jeg kørte ind, jeg havde nok at gøre med at presse mig igennem. Der skete ikke noget for mig, men bagefter opdagede jeg problemet, og det havde pladsen også, for de havde hængt en ekstra markering op.

Men hvorfor f….. har de ikke fjernet problemet. Hvilken måde er det at modtage sine gæster på, at bygge en indkørsel som (måske) ødelægger campingvognene.

Frigård Camping er en TopCamp plads beliggende ved Flensborg Fjord få kilometer fra den dansk-tyske grænse.

Faciliteterne er topmoderne, og der er rent og pænt overalt. Pladsen er stor, men servicebygningerne er spredt ud over pladsen, så der bliver ikke langt at gå med opvasken, selvom man bor på en af de fjerne pladser.

Dog er de centrale faciliteter, svømmebassin, købmand og den store legeplads placeret tæt på det ene hjørne af pladsen, så derop kan der godt være langt. Men dette er et problem, som man ser på næsten alle campingpladser.

Vi besøgte pladsen i påsken, og en aften blev der sendt thailandske lanterner i luften. Det er nærmest kæmpe papirsposer, som vender på hovedet med et lille bål af voks nedenunder. Og som en anden varmluftsballon kan de flyve, når der er kommet godt gang i bålet. Der blev delt flittigt ud af lanternerne, så man selv kunne sende en lanterne af sted og efter signede opnå lykke, velstand og alt muligt andet godt i fremtiden. Det var en fantastisk flot oplevelse.

Børnene kunne også finde påskeæg. Det var også en stor oplevelse at se de mange børn storme rundt og finde æg og andet godt.

Noget helt specielt på pladsen var de mange dannebrogsflag. Aldrig før har jeg set, at man ligefrem havde flagstænger på sin standplads – så Dannebrog kan komme til tops. Noget som nok skyldes pladsens placering i Sønderjylland lige op ad grænsen.

Rigtig mange af pladserne skråner fra nord mod syd. Dette betyder, at man mange steder skal have godt gang i kiler/klodser, hvis man vil have vognen i vatter. Efter min mening skråner det for meget på Frigård Camping. Anlæggelse af terrasser ville i nogle områder bestemt gøre pladsen betydelig bedre.

Min oplevelse af pladsen var sådan lidt ”hvad vil de egentligt”. På den ene side er Frigård Camping en moderne campingplads – rettet mod de ”nye” moderne campister, der gerne vil have gode faciliteter og oftest har små børn. På den anden side er der rigtig mange fastliggere på pladsen. Og jeg mener rigtige fastliggere med blomsterkummer, havenisser etc. Og alle vogne/telte er ved gud ikke lige kønne. Jeg har ikke noget imod fastliggere, men de sætter et præg på en campingplads, som ikke lige er mig, og de er ikke altid lige interesserede i kontakt med os nomader. Og noget af det, der kan gøre mig lidt sur i betrækket, er, når jeg kommer til en campingplads og bliver henvist til det fjerneste hjørne på grund af., at alle pladserne tæt på de central faciliteter er besatte af fastliggere. Jeg føler mig udnyttet. Jeg skal betale betydeligt mere for dårligere pladser, det virker ikke helt rigtig efter min målstok.

Det sidste lille øv ved Frigård Camping er, at der efter min mening drikkes lidt for mange øl. Det er meget længe siden, at jeg har været på en campingplads, hvor jeg har følt mig generet af mennesker med snøvlende tale og usikker gang. Men den følelse havde jeg på Frigård Camping, måske er jeg fintfølende, men det fik mig til at tænke tilbage på dengang, hvor vi begyndte at campere og kom til en fastligger plads, hvor der var en bænk uden for købmanden, hvorpå verdenssituationen og et par kasser blev klaret hver eneste dag.
Der er rig mulighed for at tage på en lille udflugt fra Frigård Camping, hvis det er det, man har lyst til. Glücksburg Slot ligger stort set lige ovre på den anden side af fjorden. Man må dog lige omkring Flensborg for at kommer derhen.

Store og Lille Okseø ligger få kilometer derfra. Man kan tage en lille båd/færge over til Store Okseø. Øen er ikke større end man kan gå rundt om den på en rask lille gåtur. Man kan både gå oppe på den høje del af øen. Og med lidt god vilje langs stranden. Begge ture har nogle pragtfulde udsigter til begge sider af fjorden og Lille Okseø. Der findes også en lille restaurant, hvor man kan få en forfriskning.

Fra Kollund’s ”havn” er der mulighed for at gå en skøn tur via Gendarmstien gennem Kollund Skov til Skomagerhusgrænsen, en bro over Kruså. Grænsen går midt på broen, så her er virkelig mulighed for at stå med et ben i hvert land.

Ved Rønsdam tæt ved Bov er der mulighed for at se Den Krumme Vej. Et stykke af Hærvejen, som er frilagt og ”ser ud” som dengang. Her kan man også følge grænsen via flere grænsesten, vi fandt 8. Oven på grænsestenene er der hugget en sigtelinje, som peger på den næste sten. Både grænsestene og grænsebommen bliver vedligeholdt af en sønderjysk forening, som jeg desværre ikke kan huske navnet på.

I Bommerlund plantage er der mulighed for at se Gejlåbroen. Broen en del af Hærvejen. Den er den sidste af en række broer, som har være bygget på dette sted. I starten var der kun nogle flade trædesten, som udgjorde et vadested. Det skulle stadig være muligt at se trædestenene – men jeg kunne nu ikke se dem.

Ud over de nære udflugtsmål er der selvfølgelig hele Dannevirke komplekset, Dybbøl Mølle, Gråsten Slot og meget mere.

Man må ikke lyve - heller ikke overfor børn, men den er sgu meget sød......